Min kone fandt på at kalde den Robert, så det navn har vores dejlige robotplæneklipper haft, lige siden vi fik den. Den kom med pakkeposten, fordi vi havde købt den i en netbutik, som pudsigt nok drives af en af mine gamle skolekammerater. Det fandt jeg ud af, da jeg var i telefonisk kontakt med firmaet, fordi jeg havde nogle spørgsmål til, hvilken type græsrobot, der ville passe til vores græsplæne og mine behov.
Vi fik en hyggelig sludder, og det endte med, at jeg valgte en af de slags maskiner, som lader sig styre af en tynd metaltråd, som man lægger lidt ned i jorden langs græsplænens kanter. Når først den tråd er på plads, skal man ikke spekulere på mere, for så klarer Robert selv det hele.
Det er nemlig sådan, at Robert har sin egen garage, som vi kalder den ladestation, som fulgte med maskinen. Robert er meget intelligent, for han finder selv ud af, hvornår klokken er 10 om formiddagen hver fjerde dag. Eller rettere, det har jeg programmeret ind i ham.
Når tidspunktet oprinder, kører Robert helt af sig selv ud af sin garage, hvor han har fået opladet sit batteri, og med en svag summen drøner han rundt på græsplænen og klipper mit græs mindst lige så fint, som jeg tidligere kunne gøre med min motordrevne græsslåmaskine.
Når det passer med, at den automatiske græsslåmaskine skal i gang med arbejdet på en fridag, nyder jeg at sidde på terrassen med en kop kaffe og sender venlige tanker til Robert.
