Lørdagen blev brugt til at kigge på nye vinduer til vores sommerhus, som ligger ved Vesterhavet. Huset er ved at være 25 år gammelt, og især vinduerne trænger til udskiftning, og vi vil gerne have de nye vinduer sat i inden sommerferien.
På grund af klimaet ved Vesterhavet stiller vi to krav, de skal være vedligeholdelsesfrie og tætte. Samtidig drøftede vi, om det kunne være en ide at sætte solafskærmning på to vestvendte vinduer i stuen, og min kone var meget opsat på solafskærmningen med billige markiser, for om sommeren generer solen i stuen og bleger møblerne. Men hun betingede sig, at solafskærmningen ikke måtte skæmme hverken stuen eller huset.
Vi blev anbefalet energirigtige vinduer med tre lag glas og vedligeholdelsesfrie vinduesrammer i aluminium. Igen var min kone skeptisk med hensyn til vinduernes udseende, men jeg fik hende forklaret, hvilke fordele og ikke mindst hvilke besparelser der ville være både på varmeudgifterne, når vi får tre lag glas, og til maling hvis vi vælger aluminiumsrammer. Når det handler om besparelser, bliver min kone altid lydhør, så vinduerne blev bestilt og skæmmer absolut ikke huset hverken udvendigt eller indvendigt.
Med hensyn til solafskærmningen på vinduerne i stuen diskuterer vi stadig, men jeg er sikker på, at når vi til sommer får solen direkte ind i stuen og bliver nødt til at trække gardinerne for, giver hun grønt lys til solafskærmning for de to vinduer i stuen.
Jeg glæder mig mest over, at jeg ikke mere skal bruge flere dage af min ferie på at slibe og male vinduerne udvendigt på sommerhuset.